Det psykiske arbejdsmiljø vil kræve alle lederes skærpede opmærksomhed i det næste årti. Det siger Arbejdstilsynets direktør, Jan Huus. Hans argumenter bygger på en række bebudede stramninger i lovgivningen og en øget erkendelse blandt lederne: Der er masser af penge i et godt klima på arbejdspladsen
- Den dag ledernes bonusløn afhænger af en nøgtern vurdering af såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø i virksomheden - den dag har vi sejret.
Han har i snart et år været direktør for Direktoratet for Arbejdstilsynet og har en fortid dels som ministersekretær og dels som direktør i Dansk Arbejdsgiverforening.
Ønsketænkning eller ej.
Jan Huus er overbevist om, at ledere på alle niveauer i det kommende årti kommer til at beskæftige sig indgående med »det psykiske arbejdsmiljø« på arbejdspladserne.
- For det første er der lovgivningsmæssigt fyret op til det. For det andet erkender flere og flere ledere, at det psykiske arbejdsmiljø smitter af på bundlinjen.
- Der er prestige, kreativitet og penge i medarbejdernes trivsel.
Det viser undersøgelser fra Norge og Sverige, siger Jan Huus. Når det drejer sig om paragrafferne, så henviser han til kravet om, at alle arbejdspladser nu skal foretage en såkaldt »arbejdspladsvurdering«. Det psykiske arbejdsmiljø er også med i vurderingen. Og arbejdsministeren har prioriteret det højt i sin handlingsplan »Rent Arbejdsmiljø år 2005«.
Strammer op
Desuden forventer Jan Huus, at loven inden næste år er suppleret med både paragraffer og bekendtgørelser, som strammer arbejdspladsvurderingerne betydeligt op og sætter dem i system.
- De nye vurderinger giver Arbejdstilsynet bedre muligheder for at tilse og kontrollere det psykiske arbejdsmiljø.
Tilsynets fornemste opgave er at sikre sunde og udviklende arbejdspladser.
Og det findes kun der, hvor mennesker trives. Vi har set beviserne for, at dårligt arbejdsmiljø giver syge mennesker, siger han.
Han oplyser, at Arbejdstilsynet nu i et år har tilset det psykiske arbejdsmiljø ud fra to vinkler:
Dels ud fra den enkelte ansattes egen situation, eksempelvis risiko for vold, overfald, arbejde alene eller i hold.
Og dels ud fra den enkeltes samspil med kolleger og ledelse. Herunder hører jobusikkerhed, chikane, mobning, løn- og pensionsforhold.
- Den første kategori af problemer klarer vi klassisk ved at kontrollere og udstede påbud. Det er nemt.
- Den anden kategori har vi valgt at behandle således, at vi nøjes med at konstatere problemet, eksempelvis via interviews med medarbejderne eller hvis vi får anonyme anmeldelser. Vi afleverer så en rapport til ledelsen sammen med en opfordring til at løse problemet i samarbejde med de relevante personer. Vi løser med andre ord ikke problemet. Det skal virksomheden selv gøre, siger Jan Huus.
Han føjer til:
- Når det drejer sig om mobning og chikane har vi måske afskåret os selv fra at gribe tilstrækkeligt ind. Jeg ved det ikke. Men vi vil evaluere vores indsats om et års tid.
Slæbes i retten
Han er derimod ikke i tvivl om, at vi i de kommende år vil se en række sager, hvor medarbejdere trækker chefer og kolleger i retten på grund af chikane.
- Med stigende kulturel udvikling og uddannelse stiger medarbejderens forventninger til jobbet. Herunder også kravet om værdighed. Derfor vil vi uden tvivl se en række eksempler på medarbejdere, der kræver erstatning for at blive trådt på, chikaneret eller udsat for lignende overgreb, som giver skrammer på sjælen, siger Jan Huus.
Han håber dog ikke, at vi får ekstreme tilstande som i USA, hvor medarbejdere kræver og ofte får kæmpe-erstatninger af leder eller virksomhed for en eller anden form for uretfærdig behandling.
Men han bekræfter, at de første retssager herhjemme allerede er undervejs.
Tag temperaturen
- Det lyder så klinisk. Begrebet »psykisk arbejdsmiljø«. Men i virkeligheden dækker det over samarbejde, indflydelse, udvikling og trivsel på arbejdspladsen. Og det vil alle jo gerne have. Også de moderne ledere, siger han.
Arbejdstilsynet ser derfor flere og flere virksomheder, som tager temperaturen på det psykiske arbejdsmiljø i såkaldte klimamålinger.
Krav til lederne
- Klimaundersøgelserne stiller uden tvivl større krav til lederne. De måles, vejes og får karakterer af medarbejderne. Jo bedre arbejdsmiljø, jo færre sygedage i afdelingen, jo mere kreativitet, jo højere produktivitet og jo nemmere er det at fastholde og tiltrække de dygtigste medarbejdere, siger Jan Huus.
Sidegevinsten
Han oplyser, at Arbejdstilsynet skam også er i færd med at måle klimaet inden døre med det formål at sikre et ordentligt psykisk arbejdsmiljø.
- Formålet med klimaundersøgelser bør først og fremmest være at sikre et sundt og udviklende miljø. Effekten på antal sygedage etc. betragter jeg kun som en sidegevinst, siger han.
Pianoplayers:
Davisp Lennartsson
Bryllupsharpenist
Foredragsholdere
Ledelsesimødekommenhed
Sosialantropologisk hverdagskultur
Stressmestringsforedrag
Sangere
Claes-Håkan Ahnsjö (Tenor)
Irskdanskfolkemusik
Popimportancesinger
Twenty-plusbluegrass – countryperformer